Om mærkeordningen   |   Om os   |   Kontakt   |   Log ind Engelsk flag Tysk flag Svensk flag Islandsk flag  
Streg Læs om kørestolsbrugereKørestolsbrugere Læs om  gang-, arm- og håndhandicappedeGang-, arm- og
håndhandicappede
Læs om synshandicappedeSynshandicappede Læs om hørehandicappedeHørehandicappede Læs om astma og allergiAstma og allergi Læs om udviklingshandicappedeUdviklingshandicappede Læs om læsevanskelighederLæsevanskeligheder
PilFind steder
PilVirksomheder
PilArbejdspladser
PilKommuner
PilAktuelt
PilOm mærkeordningen
PilOm os




 
*Udskriv denne side    *Læs højt   Tekststørrelse Større font *Mindre font

Handicapgrupper

Kørestolsbrugere

Gruppen af mennesker med nedsat funktion på grund af svækkelse af muskler og led i arme, ben og krop betegnes bevægelseshandicappede. Nogle mennesker med bevægeleshandicap har så stor svækkelse af muskler og led i ben og krop, at de er nødt til at benytte en kørestol, for at komme rundt.

Kørestolsbrugere benytter enten en manuel eller en eldreven kørestol. Eldrevne kørestole har normalt fire hjul, men findes også i en scootermodel med tre hjul, der ofte anvendes til udendørs færdsel indkøb og lignende.

En manuel eller hånddreven kørestol har normalt to store hjul bagtil og to små foran. De store hjul er forsynet med en metalring på ydersiden som man griber om, når man vil køre frem eller tilbage. Der skal anvendes forholdsmæssigt mere kraft til at køre stolen frem eller tilbage, hvis belægningen er løs og/eller ujævn, ligesom der skal bruges flere kræfter, hvis man skal op af en hældning.

Elkørestole styres med et joystik. De er tungere og kræver mere plads end manuelle kørestole. Kørestole med tre hjul har problemer med en belægning med to kørespor.

Når man sidder i kørestol er ens rækkevidde nedsat, og man har sin øjenhøjde lavere. Det har betydning for placeringen af de ting, man skal se, og ting, man skal betjene med hænderne, f.eks. placering af informationsstandere, mønttelefoner og dankortautomater.

Mennesker, der sidder i kørestol har behov for:

Gang-, arm- og håndhandicappede

Bevægelseshandicappede kan opdeles i to store hovedgrupper:

  1. En gruppe, hvor det primært er benene og kroppen, der er svækket, hvilket betyder, at de ikke kan eller har svært ved at gå. Disse benævnes her "ganghandicappede".
  2. En gruppe, hvor det primært er arme og hænder, der er svækket og ikke fungerer normalt, hvilket betyder, at de har meget få kræfter og ikke kan række ret langt. De kan også have svært ved at kontrollere deres bevægelser, hvilket kan vise sig ved, at de ryster på hånden og ikke kan lave præcise bevægelser med arme og hænder. Disse benævnes her "arm- og håndhandicappede".
    Ganghandicappede kan ikke gå ret langt og går usikkert. De har store problemer med at gå op af trapper og med at gå på et ujævnt underlag.

Mange ganghandicappede benytter et hjælpemiddel for at komme omkring, som f.eks. en stol eller en rollator. Nogle benytter også en kørestol. For dem bliver det problematisk at klare ujævne underlag og niveauspring samt store stigninger. Der kræves ligeledes mere plads for at komme omkring, fx på et toilet.

Ganghandicappede har brug for:

Arm- og håndhandicappede mangler ofte de finmotoriske evner til håndtering og koordinering af bevægelser. De kan normalt ikke åbne tunge døre, trykke på små knapper og kontakter, vride små håndtag på låse og vandhaner, bære bagage osv. De har også problemer med at skulle række langt ind- op- eller ned for at nå ting.

Arm- og håndhandicappede har brug for:

En del sygdomme som fx gigt, muskelsvind, sklerose, halvsidig lammelse og følger efter ulykker kan resultere i bevægelseshæmning i både arme, ben og krop. Mange har i tillæg også smerter, der yderligere nedsætter deres funktion.

På samme måde vil ældre mennesker ofte have et bevægelseshandicap i kombination med en svækkelse af andre sanser som f.eks. syn- og høresansen.

Synshandicappede

Synshandicappede - eller blinde og svagsynede - er en handicapgruppe med forskellige grader af nedsat syn. Gruppen indeholder såvel helt blinde, der slet ikke kan se noget, som svagsynede med en vis synsrest, der under de rigtige forhold kan se (noget).

Blinde og svagsynede har som udgangspunkt problemer med at færdes og orientere sig - ikke mindst i ukendte omgivelser. Det er f.eks. svært at opdage trapper og niveauspring før man falder over dem, ligesom andre forhindringer i såvel ben- som hovedhøjde kan give problemer.

Blinde og svagsynede benytter forskellige sanser, når de færdes. Den svagsynede vil således i videst muligt omfang gøre brug af sin synsrest, og har derfor behov for god og tilstrækkelig belysning samt kontastfarver til at orientere sig efter. Mens den helt blinde vil gøre brug af de andre sanser - dvs. høre- og følesansen, og derfor har behov for materialevariation, der kan lette orienteringen.

Mange synshandicappede benytter et hjælpemiddel i form af en førerhund eller en særlig hvid stok til at orientere sig og færdes. Førerhund, kan f.eks. lede den blinde uden om forhindringer, over veje og ind af døre. Mens den hvide stok, der benyttes til at fange forhindringer i lav højde og registrere forandringer i underlaget.

Synshandicappede har brug for, at man indretter miljøet, sådan at det bliver lettere for at orientere sig og færdes. De har behov for:

Hørehandicappede

Gruppen af hørehandicappede dækker tre grupper af mennesker med et hørehandicap:

  1. Døve - dvs. mennesker, der er født døve eller som har mistet hørelsen helt eller delvist i en tidlig alder.
  2. Døvblevne - dvs. mennesker, der har mistet hørelsen helt eller delvist i en sen alder.
  3. Hørehæmmede - dvs. mennesker, der kun har et lille eller moderat høretab og derfor ofte anvender høreapparat.

Døve har oftest dansk tegnsprog som modersmål og benytter dette til at kommunikere med. Døve lærer således to sprog - tegnsprog til kommunikation og skriftsprog til at læse og skrive. Døvblevne har oftest et normalt tale- og skriftsprog, men har problemer med at forstå, hvad folk siger. Nogle kan dog mundaflæse. Hørehæmmede har en vis høreevne i behold, som de udnytter bedst muligt - normalt ved brug af høreapparat.

Hørehandicappede har ingen eller kun ringe mulighed for at modtage mundtlig besked og udnytte lydmæssige informationer fra omgivelserne til orientering. De er afhængige af god belysning og afskærmning af baggrundsstøj. For hørehæmmede, der anvender høreapparat, er et teleslyngeanlæg en stor hjælp

Hørehandicappede har behov for:

Astma og allergi

Allergi er en reaktion på stoffer (allergener), der findes i vores omgivelser. Hvis man har allergi, sker der en specifik, målbar reaktion i immunforsvaret, når man udsættes for bestemte allergener. Allergener er stoffer, der for andre er uskadelige, men som kan give symptomer, hvis man har udviklet allergi. Allergener kan fx være pollen, husstøvmider, dyreallergener, nikkel og fødevarer. Husstøvmider findes fortrinsvist i sengemiljø. Dyreallergener findes i stor mængde i bygninger, hvor der færdes pelsdyr.

Allergien udløses ved indånding, indtagelse eller kontakt med allergener og kan give symptomer som høfeber, astma, eksem, nældefeber og symptomer fra maven. I nogle tilfælde kan der udløses et livstruende chok ved kontakt med det allergen, man ikke tåler.

Mennesker med astma og høfeber har følsomme slimhinder i luftveje, øjne og næse. Allergien udløses, når disse udsættes for luftvejsirriterende stoffer som f.eks. tobaksrøg og parfume.

At have allergi eller astma kan i nogle tilfælde give unødvendige begrænsninger i hverdagen. For mange, der er hårdt ramt, kan det være umuligt fx at bo på hotel, fordi de reagerer meget kraftigt på stoffer som fx dyreallergener eller "lugtende" rengøringsmidler.

Da der ofte kun skal små mængder til at udløse allergiske symptomer, er det vigtigt for mennesker med allergi, astma og høfeber at kunne få detaljeret og præcis information om forekomsten af allergener og luftvejsirriterende stoffer.

Personer med astma og allergi har behov for:

Udviklingshandicappede

Gruppen af udviklingshandicappede er en meget bred gruppe med forskellige former for funktionsnedsættelse. De kan således have nedsat opfattelsesevne, ligesom de kan have nedsat psykisk og intellektuel formåen. De kan også have problemer med at huske eller have indlæringsvanskeligheder.

Et udviklingshandicap skyldes sygdom i hjernen eller centralnervesystemet. Det kan dels være medfødt som f.eks. mongolisme, eller det kan være opstået som følge af et ulykkestilfælde eller opstået sygdom som f.eks. en hjerneblødning eller aldersbetinget demens.

Personer med et udviklingshandicap har behov for:

Læsevanskeligheder

Et læsehandicap er en sproglig funktionsnedsættelse. Der er mange former for læsehandicap. De hårdest ramte er de ordblinde - også kaldet dyslektikere. Andre grupper med læsevanskeligheder er læseretarderete, læsesvage, funktionelle analfabeter og personer med nedsat læseevne på grund af hjerneskade. Man skønner, at der er ca. 500.000 mennesker i Danmark, der har et læsehandicap. Heraf udgør de ordblinde cirka 2 procent.

Læsevanskeligheder opstår blandt andet på grund af problemer med at omsætte bogstaver til sproglyde, hvilket kan resultere i en langsom og usikker læsning, som ofte medfører problemer med at få overblik over det læste. Læsehandicappede har derfor problemer med at tilegne sig skriftligt formidlingsmateriale.

Personer med læsevanskeligheder har behov for:

 



til topGå til top
Log ind




Glemt adgangskode >
Opret bruger >

Vi samarbejder med
VisitDenmark
VisitDenmark >


Nye mærker
Valby Idrætspark - Hafnia Hallen
Valby Idrætspark - Hafnia Hallen >


Tilbud
Vikingeskibsmuseet -  Vikingeskibshallen, mellem og øverste niveau
Vikingeskibsmuseet - Vikingeskibshallen, mellem og øverste niveau >

Tegnsprogstolkning om vikinger