Ketting Nor
Ketting Nor er en afsnøret indre fjordarm, som blev forsøgt inddæmmet i to etaper af Hertug hans den yngre. Den inderste etape var adskilt fra resten med et stendige, som i dag er oversvømmet. Den yderste etape er adskilt fra ydernoret ved en dæmning med en sluse. Hele området har et meget rigt fugleliv - og den inderste del er udlagt som fuglereservat. Ketting Nor havde tidligere en bestand af aborrer, der var karakteristisk ved de store individer og den hurtige tilvækst. Eutrofiering har dog hæmmet bestanden meget. Fra P-pladsen nord for slusen er der adgang til en bålplads med bord/bænkesæt. Stien dertil er kort, men kræver nogenlunde mobilitet - bord/bænkesæt ligeledes. Fra grusvejen, der fører over slusen, er der syd for Ketting Nor en natursti, der fører østpå ud til fuglereservatet. Stien kræver fuld mobilitet - og en stor del af året også gummistøvler.


Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96