Usynlige handicap
Et usynligt eller et kognitivt handicap kan være medfødt, det kan være opstået som følge af en ulykke, opstået som følge af sygdom eller være aldersbetinget. Gruppen af mennesker med et usynligt handicap dækker en meget bred gruppe, da handicappet kan skyldes meget forskellige årsager eller diagnoser. Et kognitivt handicap kan påvirke personens opfattelse af omgivelserne eller forståelsen af sociale relationer. Andre er påvirket af en nedsat psykisk og intellektuel formåen og nogle kan have problemer med at huske, opfatte informationer eller have indlæringsvanskeligheder. Et kognitivt handicap kan både komme til udtryk ekstrovert og introvert. Flere med et kognitivt handicap er også ofte påvirket af et fysisk handicap.
Mennesker med et usynligt eller kognitivt handicap kan have mange forskellige behov, men set i forhold til at kunne færdes og opholde sig i en bygning, er der fokus på følgende behov:
- Det skal være let at orientere sig - også selvom man ikke kan læse (mere)
- Enkel og tydelig skiltning med billeder eller pictogrammer
- Håndlister ved trapper
- Tydelige stier eller gange som er lette at følge
- Elevator med tale eller tydelige knapper
- God akustik og lav baggrundstøj
- Rolige områder eller rum hvor man kan holde en pause
- Handicaptoiletter med plads til en hjælper
- At personale udviser hensyn
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96