Godadgang Logo

Adgangen til naturoplevelser

Som inspiration til din næste tur ud i naturen har vi lavet et lille udpluk af de ture, der er god adgang registreret. Klik på linket for at læse mere om hver tur.

Du kan også klikke tilbage til søgemuligheden og søge på kategorier som "naturoplevelser og udsigtspunkter", "badebroer" eller "badestrande" for at læse om tilgængeligheden til flere steder.


Hjortøgaard er en udeskole beliggende i Værløse ved den gamle flyvestation. Her finder man et opholdsområde med en shelter med bålplads, bænke og en vandpost. Shelteren kaldes "Vingen" og bruges som grillhytte eller shelter og er udformet i jernplader med et smukt, karakteristisk design. Pladsen foran shelteren er belagt med jernplader og giver adgang til grillen og til bænke, man kan sidde på. Der er to indgange til selve shelteren, som er med en delvis fast grusbelægning og delvist på græs. Der er et niveauspring ind i shelteren på 7-8 cm ved begge indgange (Furesø Kommune arbejder på nye ramper i løbet af 2022). Selve shelteren har mange skæve vinkler. Blinde og svagsynede skal være opmærksomme på, at man kan komme til at støde hovedet mod mange steder - både ved indgangene og inde i shelteren mod loftet. Der er ikke toiletfaciliteter i forbindelse med shelteren og heller ikke borde og bænke til spisning. 


Flyvestation Værløse er ikke længere en flyveplads, men er i dag et stort rekreativt område, som løbende bliver indrettet med nye faciliteter og oplevelser i naturen.

Blandt andet er den nye shelterplads indrettet med fire shelters,  hvor af et af dem har fået en god sti hen til shelteren, til den tilhørende til bålplads og borde og bænke sæt, som gør det let at komme hen til og rundt om faciliteterne. Shelteren er indrettet med lift og krog, så det er muligt at lifte en person ind på gulvet i shelteren. Man skal selv medbringe sejl. På området er der også en vandpost og et muldtoilet. Skuret med muldtoilettet er stort og indrette med en manuel lift, så det også her er muligt at lifte en person til og fra "the lokum". På godadgang.dk kan du læse om stedet og på kortet kan du se hvor shelteren præcis ligger. 

Læse mere om Shelters på Flyvestation Værløse


Ahl Hage er en skøn rundtur på ca. 3 km lige udenfor Ebeltoft.  Man kan køre ud til det store parkeringsareal ved stiens start og gå den smukke, let farbare rundtur ud til Ahl Hage og retur langs kysten.





Der er en fin gåtur ud til udsigtsplatformen ved Sårup som ligger i Thy Nationalpark. Herfra kan man skue udover et enormt vildområde som er utroligt smukt og hvor man ofte kan opleve dyrene i deres rette element. Turen er ca. 400 m hver vej.





Stien ved Hanstholm Fyr er godt 600 meter lang og går fra fyret gennem byplantagen og til det åbne areal ovenfor den gamle kystskrænt, hvorfra der er udsigt over Hanstholm Vildtreservat og Nationalpark Thy. Undervejs er der indrettet to opholdssteder med borde og bænke.  Der findes toiletfaciliteter ved Hanstholm Fyr, hvor der også er turistinformation om sommeren.





Turen rundt om Gentofte Sø er ca 3 km lang og kan starte flere steder. Hvis man vil undgå hældninger, kan man starte turen ved Fiskebakken, hvor der også er en handicapparkeringsplads og tilgængelige toiletfaciliteter. Turen rundt er niveaufri hele vejen med flotte og velholdte overgange fra sti til broer undervejs. Der er bænke for hver ca. 200 meter og 4 steder finder man også borde og bænke faciliteter.




Nymosen ligger i Gentofte nord for København. Nymosen dækker et stort rekreativt områder med flere små søer og moseområde. Det mest oplagte sted at starte turen rundt i Nymosen er ved GVI's klublokaler, hvor der er parkeringspladser. Der er andre steder, hvor man kan komme ned til stien, f.eks. fra Vangede Bygade, Mosegårdsvej eller ved Nymose Husene. Der er kun parkering langs villavejene. Der er en naturlig rundtur på 1 km rundt om søerne og en lidt længere, der også går rundt om boldbanerne på 1,5 km. På en særligt sumpet strækning bliver stien til en lille gangbro.



 

Der er anlagt en dejlig sti hele vejen rundt om Søndersø (Værløse), som løber langs søen på størstedelen af turen rundt. Turen rundt er ca. 5,5 km lang og benyttes af rigtig mange til traveture, løbeture, udflugter med børn m.m.  Der er tale om en naturoplevelse og der er ellers ikke faciliteter undervejs udover bænke for hver ca. 800 m.

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96