Shelters på Flyvestation Værløse
Oversigt over Shelters på Flyvestation Værløse
Vær opmærksom på:
Der er tre shelters på området. Den ene shelter er indrettet med en stålskinne i loftet, så man kan montere sin egen lift og sele i skinnen, så man kan lifte gæster ind i shelteren og ud igen. Til denne shelter er der anlagt en sti med fast grus fra ankomstområdet og frem til shelteren. Til de to andre sheltere er der kun adgang over et ujævnt græsareal. Der er et primitivt toilet - et lokum uden rindende vand - som også er indrettet som handicaptoilet. Der er god plads, armstøtter ved lokummet og en lift i loftet, der kan benyttes sammen med eget sejl/sele. Der er en vandpost på området med drikkevand, som også kan bruges til vask af hænder efter toiletbesøg. Hver shelter har sin egen grill. Det er en god ide selv at medbringe brænde. Derudover er der borde og bænke ved hver shelter.
Udkigsplatform
Indretning af lokum
Opdateret: 02-09-2021 (Version 1)
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96