FORT - 2. Guidede ture, herunder adgangen til det underjordiske bunkeranlæg
Under Den Kolde Krig var Stevnsfortet en hemmelig brik i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville ligge i allerforreste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor byggede man Stevnsfort, og i 40 år var man her døgnet rundt klar til krig. I dag kan du opleve det atomsikre fort, som det så ud dengang, da krigen var tættest på. Man kan gå rundt på egen hånd i den del af udstillingen, der ligger over jordoverfladen, men af ikkerhedshensyn er der kun adgang til det underjordiske fort, der består af 1,7 km lange gange 18 m under jordoverfladen, via museets guidede ture, som starter på pladsen foran billetsalget / museumsbutikken. På de guidede ture introduceres man til kanonerne, de andre installationer i terrænet og det underjordiske fort. Turen er på ca. 3 km og har en varighed på ca. 1 1/2 time. Bemærk i den forbindelse, at der ikke er hvilepladser eller borde og bænke undervejs. Da distancen vil være en udfordring for mange, tilbydes der også afkortede ture og ture, hvor der er afsat mere tid til at komme rundt. Hovedstisystemet i området er asfalteret og indeholder ikke stigninger på over 5 procent. Dog er den sidste del (ca. 500 m) frem mod indgangen til den underjordiske bunker en sti, hvor belægningen består af fast grus. Der er niveaufri adgang til den underjordiske bunker via en personalebetjent løfteplatform og derefter en elevator. Kørestolsbrugere, blinde og svagtseende bør være opmærksomme på, at der i bunkeren er flere dørtrin, ’kantsten’ mv., som kan kræve assistance. Det er desuden en god ide, at tage højde for at der kun er 10 grader varmt i de underjordiske gange. Alle opfordres til på forhånd at kontakte museet og høre nærmere om mulighederne, herunder om museets ledsagerordning.
ALLE
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96
