Kravene i mærkeordningen

Foreningen God Adgang blev stiftet 9. april 2003 med det formål at drive mærkeordningen for tilgængelighed, som i dag hedder God Adgang.

Forud for at mærkeordningen kunne etableres, blev der først gennemført en analyse på foranledning af Erhvervsministeriet, som skulle afdække, hvordan man bedst kunne skabe en udvikling, der ville føre til flere og bedre tilgængelige turistprodukter. Analysen viste, at en mærkeordning kunne være et godt værktøj, som både kunne markedsføre produkter og udbrede mere viden om, hvad turistprodukter, der skal kunne bruges af flere, skal kunne opfylde. På baggrund af anbefalingerne i analysen igangsatte man udviklingen af et kravgrundlag til brug for en mærkeordning. 

Kravene, der ligger til grund for mærkeordningen, blev udviklet af Dansk Standard, Danske Handicaporganisationer, Horesta og VisitDenmark, som de bærende initiativtagerne, støttet af midler fra daværende Økonomi og Erhvervsministeriet.

Udviklingen af kravgrundlaget

Udvikling af kravene i mærkeordningen var en af de største opgaver forud for etablering af ordningen. I starten af 2000 omfattede daværende bygningsreglement ikke specifikke kriterier om tilgængelighed i det byggede miljø, så aktørerne var nødt til at samle de seneste 20 års erfaring med tilgængelighed og definere krav, som kunne indgå i en mærkeordning. Dansk Standard styrede processen, som havde til formål at skabe et kravgrundlag, der kunne være konsensus om fra både brugere og ejere af bygninger og virksomheder.  Til det formål blev de 7 handicapgrupper dannet af deltagerne. Målet med de 7 grupper var, at alle personer med et handicap eller en funktionsnedsættelse skulle kunne se deres væsentligste tilgængelighedsbehov afspejlet i mærkeordningens kravgrundlag.

Til hver af de 7 grupper blev der dannet arbejdsgrupper med repræsentanter fra både brugere med et handicap og forskellige brancher og virksomheder rundt om bordet. Eksempelvis deltog repræsentanter fra Kulturministeriet og ODM, da man drøftede krav til museer og Apotekerforeningen, da man drøftede krav til apoteker. Opgaven blev at definere krav, som var nødvendige, anvendelige og realistiske. Det var en stor opgave, som tog et par år under kyndig ledelse af Dansk Standard og med godt 150 personer involveret i arbejdet. Kriterierne blev inddelt i 3 grupper. Minimumskravene omhandler de væsentligste forhold, som skal være på plads, for at man kan benyttet stedet som bruger. Forbedringsforslagene er forhold, som også er væsentlige for personer i hver af de 7 grupper, men ikke så afgørende at man ikke kan færdes i en bygning (højden på spejlet). Og kategori 3 er enkelte forhold, som der oplyses om, men som virksomheden ikke har indflydelse på (afstand til offentlig transport). 

Mærkeordningens kravgrundlag er udvidet af flere omgange. I starten var kriterierne koncentreret om turistvirksomheder som overnatningssteder, attraktioner og mødefaciliteter. I 2007 udviklede Dansk Standard for erhvervsministeriet flere kategorier og kriterier til bygninger med offentlig adgang som biblioteker, sportsfaciliteter, kulturelle institutioner, sundhedsklinikker m.m. Kravgrundlaget blev overdraget til God Adgang og integreret i mærkeordningen. Senere har man udviklet flere kategorier så som adgang til offentlig transport og alle typer af tilbud i naturen og i parker. I dag kan så godt som alle typer bygninger og udearealer, hvor alle skal kunne færdes, bliver medlem af God Adgangs ordning.

Præsentationen til borgerne

Gennemsigtighed for brugerne var og er stadig højt prioriteret i udviklingen af mærkeordningen. Derfor kan man den dag i dag se alle de indsamlede oplysninger i præsentationerne til borgere, gæster, kunder m.v., som findes af medlemmernes virksomheder og bygninger, så det er muligt selv at vurdere om tilgængeligheden fungerer for en selv.  Mål gennem døre, højde på dørtrin, størrelsen på en elevator, håndlister langs trapper osv. er nogle af de oplysninger, som registreres, når en bygning tilmeldes ordningen. For at gøre det enklere kan man klikke på den handicapgruppe, man selv synes, passer en bedste, og dermed få vist det mest relevante, eller man kan klikke på "alle" og se alle oplysninger. Præsentationerne er suppleret med fotos, som også har en stor informationsværdi for mange, men mål og afstande fremgår ikke nøjagtigt nok på et foto, og fotos egner sig ikke for personer, som ikke kan se eller har en synsnedsættelse. Derfor består mærkeordningens præsentationer af flere typer af information, som har betydning for hvem man er.

Kravgrundlaget som grundlag for rådgivning

Der er sket meget indenfor Universelt design og tilgængelighed siden mærkeordningen startede, bygningsreglementet er blevet mere konkret gennem årene og internationale standarder bidrager med megen viden om tilgængelighed. Mærkeordningen er fulgt med, og er derfor stadig helt up to date på krav og kriterier, som ligger til grund for en del af den rådgivning, som ydes til medlemmerne. Kravene i ordningen sikrer, at en god adgang registrering hver gang kommer igennem alle forhold af betydning for brugerne og færdslen i bygninger og på udearealer.  Dermed kan vores konsulenter tage stilling til relevant rådgivning og anbefalinger, som kan forbedre adgangsforholdene for flere. Det kan være at gøre opmærksom på gældende lovgivning i dag, anbefalinger om at opgradere med tiltag, der forbedrer adgangen for nogen, eller at pege på de lavt hængende frugter, som kan løses på kort sigt. Langt de fleste virksomheder og bygninger kan gøre noget for tilgængeligheden for nogen og med hjælp fra God Adgang er man sikker på at fokusere på det relevante og undgå fejl ved at prioritere eller bygge uhensigtsmæssigt.