Haslev Bibliotek og Borgerservice
Haslev Bibliotek og Borgerservice deler lokaler i stueplan med fælles hovedindgang fra Jernbanegade. Fra parkeringsarealerne (med indkørsel fra Jernbanegade og Kirkepladsen) er der niveaufri adgang frem til hovedindgangen. Fra Jernbanegade (direkte ud for hovedindgangen) er der en trappe med 11 trin. Udenfor den bemandede åbningstid er der adgang til biblioteket via kortlæseren (til sundhedskort og indtastning af pinkode), der er placeret på muren til højre for hovedindgangen. Efter hovedindgangen er der (med undtagelse af bogdepotet i parterre- / kælderplan) niveaufri adgang til hele biblioteket. Der er et handicaptoilettet (med et vendeareal på 130 x 150 cm) i stueplan på venstre hånd umiddelbart efter hovedindgangen. Har man behov for et større vendeareal (150 x 150 cm) kan man benytte handicaptoilettet i forbindelse med mødelokalerne i parterre- / kælderplan, hvortil der er adgang via enten elevator eller trapper – dog kun i bibliotekets bemandede åbningstid.
Oversigt over Haslev Bibliotek og Borgerservice
ALLE
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96
