Institut for Menneskerettigheder - mødelokale i stueetagen
Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev i 1987 oprettet som Det Danske Center for Menneskerettigheder ved en folketingsbeslutning. I 2002 blev IMR etableret som en national menneskerettighedsinstitution via lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder jf. lov nr. 411 af 6.6.2002. I loven står bl.a., at instituttet skal være et stærkt center for indsamling, udvikling og formidling af viden om menneskerettigheder, både i forhold til danske, europæiske og internationale forhold. IMR skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, herunder især de menneskerettigheder der er omtalt i FN's Verdenserklæring, FN's konventioner og i Europarådets konventioner, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Instituttet skal fremme arbejdet med menneskerettighederne i fredstid og under væbnede konflikter. Det gælder bl.a. i forskning, med rådgivning af Folketinget, og fremme af undervisning og information.
Oversigt over Institut for Menneskerettigheder









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96