Kildeskovshallen - Svømmehal Handicapvenlig indgang A
Kildeskovshallens svømmehal er Gentofte Kommunes tilbud om svømmeundervisning og svømme/badefaciliteter til brugere, der ønsker at svømme/bade og ikke er medlem af en svømmeforening. Hovedindgangen er via Indgang C, men da den ikke er tilgængelige for de, der ikke kan gå på trapper, er der indrettet en alternativ, ikke bemandet indgang via indgang A. Indgangen betjenes via billet/adgangskort, som man skal bestille i forvejen eller få nogen til at hente i billetsalget ved indgang C, hvor der kun er adgang til via trapper. Man kan bestille adgangskort ved at sende mail til Kildeskovshallen på kildeskovshallen@gentofte.dk. Kortene sendes med posten og kan betales via netbank. Via indgang A har man adgang til en herre- og en dameafdeling med tilgængelige omklædnings- og toiletfaciliteter. Derfra er der niveaufri adgang ind i hallen med et 50 meter bassin og et baby/varmtvandsbassin. Man har således adgang til en del af svømmehallen, men ikke alle bassiner, da der er trapper til de restende faciliteter. Svømmehallen råder over en mobil lift, som kan løfte svømmere til og fra 50 m bassinet og varmt vands bassinet. Kildeskovshallens Fysioterapis personale står for håndteringen af liften, da de er uddannet i personforflytning samt brugen af liften. Fysioterapeuterne garanterer at sikkerheden omkring håndteringen vil blive overholdt. Hvis du ønsker at benytte liften skal du ringe til Fysioterapien på 39 77 44 39 og aftale nærmere.
Oversigt over Kildeskovshallen









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96