Københavns Hovedbibliotek
Hovedbiblioteket ligger i en meget flot bygning i Krystalgade ikke ret langt fra Nørreport station. Biblioteket er i 5 etager. I stuen finder man cafeen, barnevognsparkering, aktuelle bøger, læsepladser, udlån og aflevering samt toiletter. På 1. sal og 3. sal finder man voksen bibliotek og rigtig mange studiepladser. 2. sal er dedikeret børn og familier med bøger og legeområder samt et madpakkeområde. 4. etage var under ombygning, da God Adgang var på besøg, fordi der skal indrettes et nyt arrangementsområde og zoner til læse- og skriveklubber mm. Der er elevatorer, rulletrapper eller almindelige trapper til alle etager. Der er toiletter på alle etager inklusiv handicaptoiletter - med undtagelse af 2. sal, hvor handicaptoilettet er omdannet til børne og pusle toilet.
Oversigt over Københavns Hovedbibliotek
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96