Københavns Rådhus - Rådhushallen og kontorer i stueplan
Der er tre indgange til Københavns Rådhus. Selve hovedindgangen ligger på Rådhuspladsen. Man kan ikke parkere ved denne indgang, og indgangen består af et flot indgangsparti med trapper, automatiske døre og flere trin lige indenfor hoveddøren. Der findes en tilgængelig indgang uden niveauspring og med elevator fra H.C. Andersens Boulevard. Indgangen er af sikkerhedsmæssige hensyn lukket og videoovervåget, men man bliver hurtigt lukket ind af rådhusbetjentene ved at benytte kaldeanlægget ved døren. Man kommer ind i selve rådhuset og har adgang til alle etager – undtagen bryllupssalen - via elevator. I stueplan er der flere mindre trin, som er udlignet med ramper (lidt stejle). Der er rådhusbetjente ved indgangene, som gerne træder til med assistance. Den sidste indgang er på bagsiden af rådhuset, hvor rådhusets to handicapparkeringspladser er, og fører ind i den del af rådhuset, som hedder ”baghuset”. I baghuset er der kontorer og nogle mødefaciliteter, som man kan få brug for som gæst i og udenfor åbningstiden. Indgangen er tilgængelig via rampe og bemandet lige indenfor indgangsdøren, der åbner automatisk. Du kan læse mere om detaljerne på faktaark arket nedenfor som beskriver adgangen til stueplan via indgangen fra H.C Andersens Boulevard.
Oversigt over Københavns Rådhus









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96