Kronborg Slot - Kasematterne
Området omkring Kronborg er stort, så man skal være forberedt på at skulle gå/køre længere strækninger. Fra det store parkeringsareal, hvor der er 2 handicapparkeringspladser, og frem til Kronborg er der cirka 1000 m. Der er brosten- og chaussestensstrækninger suppleret med to rækker fliser (kørespor) hele vejen. Der er ikke ret mange siddemuligheder undervejs. Gæster i bil med handicapparkeringstilladelse kan køre helt frem til slottet og parkere tættere på indgangen - se forklaringerne nedenfor. Adgangen til kasematterne sker gennem besøgsindgangen til slottet. Fra stueplan er der trapper både op og ned frem til Holger Danske, som sidder i hvælvingerne under slottet. Fra hvælvingerne skal man gå et stykke (pigsten) til en stejl trappe ned til kasematterne. Der er ikke andre adgangsveje. Kasematterne består af smalle gange, meget ujævn belægning, mørke rum kun oplyst af olielamper og en lofthøjde gennem åbninger på 130 cm. Man skal være godt gående og seende for at besøge kasematterne.









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96