Godadgang Logo

Nymindegab Museum

Nymindegab Museum
Nymindegab Museum

Nymindegab Museum er et kunst og lokalhistorisk museum beliggende i Nymindegab. Museets kunstsamling omfatter en lang række billeder af lokale kunstnere og kunstnere med tilknytning til egnen, bl.a. Johannes Larsen, Carl Trier Aagaard, Laurits Tuxen og Christen Lyngbo. Museet har en arkæologisk samling med fund fra grave ved Lønne af tekstilrester og gravgaver. Fra vikingetiden findes bl.a. stolper fra en bro ved Nybro fra år 761. Fra nyere tid er der udstilling om søfart, fiskeri, stranding og redning, og fra den allernyeste tid om turismen ved vestkysten. Museet rummer også Hvalhuset med skelettet af en næsten 12 meter lang og 25 tons tung han-kaskelothval, der strandede ved Nymindegab i 1990. Fra stisystemet omkring Hvalhuset kan man læse om kaskelotvalens liv på plancher. Museet omfatter desuden tømrer Larsens hus, en bolig fra 1923, og museet har genopført den mølle, der drev tømrerens sav. I 2009 startede museets frivillige med at bygge kopier af tømrer Larsens pramme, de såkaldte gaf-pramme, der har været brugt på Ringkøbing Fjord.

 

Mærkede steder
Kontaktinformationer
AdresseVestehavsvej 294, 6830 Nr. Nebel

Hjemmesidehttp://vardemuseum.dk/dk.php/museer/nymindegab_museum

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96