Odense Congress Center - Best Western Plus Hotel Odense - Værelse 906
Hotel Odense råder over 7 tilgængelige værelser i hovedbygningen som er fordelt på flere etager og 6 tilgængelige værelser i stueplan i den nye bygning bag hovedbygningen. Nedenfor er det værelserne i den nye bygning, der er præsenteret. For at komme frem til værelserne i den nye bygning, skal man ind via hovedindgangen og derfra passere receptionen og lobbyen og videre gennem gangarealet i hovedbygningen til dørene over til bygningen bag hovedbygningen. Der er skydedøre og døre med dørautomatik samt niveaufri adgang mellem bygningerne. Værelserne ligger i gangarealet til højre lige efter indgange ind i bygningen. De 6 værelser er ens indrettet og her er det værelse 906 som er vist på billederne. Værelserne er rummelige med en stor garderobe med god plads - også i forhold til en gæst i kørestol. Værelset er lyst og med god plads langs den ene side af sengene, som består af to enkelt senge med boksmadrasser. Der er indgang til badeværelset ved siden af sengene.
Oversigt over Odense Congress Center









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96