Øre-Næse-Halslæge ved Kongens Nytorv
Klinikken ligger i Nyhavn. Adgangsvejen frem til klinikken går gennem Nyhavn og kan indeholde overgange i fortovet med brosten. Man skal ind i porten for at komme frem til indgangen til klinikken. Dørene, der fører ind i porten, åbner indad og er forsynet med trykknapbaseret dørautomatik, som aktiveres via panelet, som er opsat i 124 cm højde til venstre for porten. Der er niveaufri adgang ind i porten og belægningen i porten består af brosten. Indgangen til klinikken ligger på venstre hånd i porten, hvor der er to trin uden håndlister op til døren ind i klinikken. De to trin er hhv. 16 cm højt og 19 cm højt. Døren skal åbnes manuelt, er indadgående og har en fri passagebredde gennem døren på 77 cm. Lige efter indgangen er der en trappe med 7 trin op til klinikkens faciliteter. Trappen er suppleret med en stolelift (maks. løftekapacitet på 135 kg) i venstre side, som kan benyttes af dårligt gående, som kan sidde selv i stolen. Klinikken er indrettet i forhøjet stueplan med god plads og brede døre. Der er adgang til klinikkens handicaptoilet fra venteområdet.
Oversigt over Øre-Næse-Halslæge ved Kongens Nytorv
ALLE
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96
