Pharmakon - Restaurant
Pharmakon Konferencecenter ligger i Hillerød, som er ca 40 km fra København. Der er gode transportforbindelser samt gode parkeringsforhold med i alt 230 pladser på konferencecenterets område. Der er to handicapparkeringspladser ved hovedindgangen. Pharmakon Konferencecenter er skabt til læring og tilbyder 135 værelser og 27 undervisnings- og mødelokaler, som kan rumme fra 2-200 personer. Konferencecenteret er i ét plan med et centralt gangareal som fører til alle mødelokaler. Værelserne til overnatning findes i stueplan og på 1. sal. Der er kun adgang via trapper til 1. sal. I Restauranten og i Loungen serveres morgenmad, frokost eller aftensmad til Pharmakon's gæster. Fra hovedindgangen skal man forbi receptionen og igennem gangarealerne til højre for at komme frem til både restaurant og lounge, som ligger side om side. Der er ét handicaptoilet i bygningen og det ligger i gangarealet bag den store sal, ved receptionen. Pharmakon er et non-profil konferencecenter og overskud fra centerets drift går til forskning inden for sikker og effektiv brug af medicin. Når du er gæst på Pharmakon, er du således med til at bidrage til forskning med fokus på bedre brug af medicin.









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96