Revolver
Revolver er et teater beliggende på Østerbro ved Østerfælled Torv med både Krudttønden og Republique som naboer. Altså 3 små teatre indenfor 100 m. Der er 2 parkeringspladser til biler med handicapparkeringstilladelse på Serridslevvej ud for Krudttønden og 2 pladser langs kantsten på Gunnar Nu Hansens Pl. foran Østerbro stadion. Der er mange institutioner tæt på pladserne, så der er rift om dem. Man skal rundt om bygningen, der huser Krudttønden, forbi Republique for at komme frem til Østerfælled Torv, hvor Revolver ligger. Indgang, foyer, teatersal og toiletfaciliteter er i stueplan og med niveaufri adgang. Inde i teatersalen er der publikumspladser i teateropstilling og der er niveaufri adgang til række 1, som er forreste række. Til de øvrige rækker er der trapper i begge sider af salen - to trin pr. række. Der er ikke håndlister langs trappen, men man kan støtte sig til et værn. Der er herre og dametoilettet i hver sin side af foyeren. Inde i rummene er der også et større toilet som kan opfylde de fleste af kriterierne til et tilgængeligt/handicap toilet. Nogle vil skulle have brug for assistance til dørene frem til selve toiletrummet, da der ikke er meget plads til selv at åbne dørene, hvis man også selv skal kunne være der. Der er to pladser til gæster, der benytter kørestol pr. forestilling (prisgruppe A). Der tages to stole ud af rækken pr. kørestolsplads. Hvis man har brug for ekstra plads, kan det formentlig lade sig gøre, men så skal det aftales inden forestillingen og samtidig med billetbestillingen. Der tilbydes ledsagerordning til teaterets egne forestillinger ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort. Kørestolspladser og ledsagerbilletter sælges kun via BilletBillet. Kontakt BilletBillet på tlf.: 70 272 272 eller mail: billet@teaterbilletter.dk









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96