Tåning Kirke
Tåning Kirke ligger i et kuperet landskab, hvilket betyder, at parkeringsarealerne, adgangsforholdene frem til kirken og rundt på kirkegården indeholder stejle hældninger. Der er en sti med fast belægning i 90 cm bredde fra indgangen til kirkegården og frem til indgangen til kirken. Resten af adgangsvejen har en belægning af perlesten. Kirken er i ét niveau med undtagelse af et 13 cm højt trin op til både døbefonten og alteret. Kirken er indrettet med traditionelle bænkerækker. Bænkene har en siddehøje på 45 cm og en dybde på 38 cm. Der er ikke indrettet pladser i kirken til gæster i kørestol. Kørestolsbrugere kan sidde i gangen ud for de faste bænkerækker, som alle er hævet 3 cm over gulvniveau. Der findes et par løse stole i kirken uden armlæn. Kirken er indrettet med teleslyngeanlæg. Der er ikke toiletfaciliteter i kirken. Der henvises til toiletfaciliteterne på kirkegården i bygningen ved siden af kapellet i niveau med kirken (se særskilt registrering). Bemærk at toiletfaciliteterne ikke kan opfylde kriterier til et tilgængeligt/handicap toilet i dag.
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96