Utzon Center - Cafe Jørn
Cafe Jørn ligger inde i Utzon Centret. Den tilgængelige adgangsvej til cafeen går via hovedindgangen til Utzon Centret. Der er også en anden adgang op til cafeens terrasse, men der er kun trapper op til terrassen. Utzon Centret ligger nede på havnen og råder ikke over egne parkeringsarealer. Der findes dog to handicapparkeringspladser langs med bygningen. Der er adgang op til hovedindgangen via enten en rampe med en hældning på 4 procent (ingen håndlister) eller trapperne. Der er 2 sæt dobbelte glasdøre ved indgangen med et vindfang imellem. Dørene åbner automatisk eller ved at man passerer forbi en censor på væggen ved indgangen. Lige efter indgangen skal man til højre for at komme til restauranten. Restauranten er i ét rum med udsigt ud over vandet. Om sommeren er der også udeservering. Man kan bestille et bord i et hjørne af restauranten, men der er ikke et egentligt område hvor man kan sidde tilbagetrukket. Der er et tilgængeligt toilet bagerst i Utzon Centret og almindelige toiletter ved receptionen.
ALLE
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96
