Valby Idrætspark - Valby Hallen
Valby Idrætspark rummer en bred vifte af tilbud inden for idræt og bevægelse. Sportsgrene der har hjemme i Valby Idrætspark er fodbold, badminton, cricket, amerikansk fodbold, floorball, gymnastik, hockey, petanque, håndbold, australsk fodbold, flag football, futsal, kampsport, lacrosse, rulleskøjteløb, softball, volleyball og ultimate. Derudover er der gode muligheder for selvtræning i form af løberuter og et udetræningsanlæg foran Valby Vandkulturhus. Valby Hallen er en af sportsfaciliteterne i Valby Idrætspark. Valby Hallen rummer tre haller, som kan lægges sammen til én stor hal i forbindelse med større arrangementer, eksempelvis koncerter eller messer. Der er siddetribuner i begge ender af hallen. Siddepladser til kørestolsbrugere er på gulvet i hallen. Ved særlige arrangementer kan der været lavet andre pladser til dårligt gående eller gæster i kørestol. Du kan læse om mere om adgangsforholdene i præsentationen nedenfor.
Oversigt over Valby Idrætspark









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96