Hvad med en tur til Danmarks Jernbanemuseum?
29-10-2020
Danmarks Jernbanemuseum i Odense har været medlem af God Adgang i mange år. I denne uge har vi besøgt museet og opdateret deres god adgang registreringer. Du kan nu se de fine nye faktaark med billeder af udstillingen og museets faciliteter til bla. børn og læse om adgangsforholdene i detaljer.
Danmarks Jernbanemuseum er en enestående oplevelse, og man kommer helt tæt på de store flotte lokomotiver og passagervogne. Ca. midt i udstillingen er opsat en løfteplatform, så man kan komme op på højde med indgangene til vognene og derfra kan man gå/køre ad træbroer ind og ud af et udvalg af vogne og bl.a. se ind ad vinduerne til to af de kongelige togvogne.
På 1. sal finder man en spændende og informativ udstilling om tog og togenes historier samt en spændende "børnebanegård" for de mindste. Der er elevatorer i begge ender af museet og alle vil kunne færdes gennem hele udstillingen. Der er tilgængelige toiletter på begge etager og 4 handicapparkeringspladser lige udenfor museet ved Odense Banegård.
Så hvad med en tur til Danmarks Jernbanemuseum?
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96