Godadgang Logo

Kompas Hotel Aalborg - fra ikke tilgængelig til tilgængelig

02-11-2021

Kompas Hotel Aalborg er et hotel, hvor lange hoteltraditioner tilbage til 1905 er kombineret med en spændende udvikling, som i dag gør hotellet attraktivt og tidssvarende for flere gæster. Først som sømandshjem beliggende tæt på havnen og ikke i byens bedste kvarter. Sidenhen er byen vokset, og området omkring hotellet hører nu til den centrale og mondæne midtby. Og Kompas Hotel Aalborg er fulgt med.

Hotellet blev i 2018 udvidet med en ny fløj med dejlige værelser - heraf 4 handicapværelser, som har lidt større badeværelser end de øvrige værelser. Der er indrettet parkeringspladser til biler med handicapparkeringstilladelse, adgang ved hovedindgangen via løfteplatform, flotte elevatorer til alle etager og smukt indrettede mødefaciliteter med bl.a. teleslynge i den store sal. Hotellet har en hyggelig bar og morgenmadsrestaurant med udsigt til Musikkens Hus og i gå afstand til havnens promenade. 

Kompas Hotel Aalborg er et non-profit hotel og overskuddet fra hoteldriften går ubeskåret til socialt velfærdsarbejde i det maritime Danmark.

Hotellet er god adgang registreret, og du kan læse mere om adgangsforholdene til hotellet her.

Måske du skulle overveje et besøg i Aalborg....

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96