Nye God Adgang registrerede steder i Nationalpark Mols Bjerge
06-10-2020
Nationalpark Mols Bjerge på Djursland har netop fået registreret flere steder, så du nu også kan læse om adgangsforholdene til Besøgscenter Karlsladen og Besøgscenter Øvre Strandkær, som begge formidler viden om kultur og natur i nationalparken. Vil du ud på en gåtur, som er små 3 km lang og let at færdes på, kan du læse om rundturen ved Ahl Hage. Er du til en længere vandrertur og til en middelsvær rute, så kan du læse om detaljerne for turen på 5 km fra Fuglsøvej til parkeringsarealet ved Agri Baunehøj. Eller måske har du lyst til en udflugt til shelteren og bålpladsen ved Strandkær Strand eller til Bogens Strand, hvor der er en badebro og toilet. Læs mere på godadgang.dk, så det bliver lettere at planlægge en tur.
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96