Seminar om turisme: Bedre tilgængelighed til oplevelser i Danmark
12-01-2023
Virksomheden Autismgoto arrangerer sammen med Landsforeningen for Autisme et seminar om tilgængeligheden - både den fysiske, sensoriske og kommunikative tilgængelighed - til turistoplevelser i Danmark. Det er gratis at deltage (no-show gebyr) og seminaret holdes i lokalerne hos Københavns Lufthavn Hovedkontor den 9. marts 2023 kl. 10.00-12.00.
Kom og bliv inspireret til hvor lidt der ofte skal til, for at flere lettere kan opleve jeres tilbud til turister og gæster eller for måske at blive ny medarbejder i din virksomhed.
Du kan møde Brian Andersen fra Landsforeningen for Autisme, Jesper Holten fra Dansk Blindesamfund, Brian Toftgaard Jespersen fra Muskelsvindfonden, Cathrine Mejdal fra Danske Døves Landsforbund, Stine Ringvig Marsal fra Solsikkesnoren, Ulla Kramer fra God Adgang, Jan Mortensen fra Autismgoto og Eva Thybo fra Visitdenmark.
Der venter dig spændende indlæg om netop de udfordringer, der kan være fra forskellige kunder, og hvordan man som virksomhed eventuelt kan imødekomme disse. I paneldebatten får du mulighed for at stille dine egne spørgsmål til et kvalificeret panel, som gerne svarer på alle typer af spørgsmål.
Du kan se programmet og flere oplysninger samt tilmelde dig til seminaret via dette link: https://www.conferencemanager.dk/autismgoto0903/conference
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96