Birkerød Svømmehal - Hovedindgang og billetsalg
Birkerød Svømmehal er indrettet i flere plan, og der er trapper både til omklædningsfaciliteterne og til selve svømmehallen. Hvis ikke man kan færdes på trapper eller gå gennem en smal mølle til omklædningsfaciliteterne, skal man benytte de tilgængelige omklædningsfaciliteter med niveaufri adgang, som der er indgang til på bagsiden af bygningen. Læs mere om denne indgange i registreringen af den "tilgængelige indgang". Bemærk dog at der kun er billetsalg ved hovedindgangen. Man kan køre i bil op ad rampen, hvor der er en smal passage og et lille vendeareal. Dermed undgår man rampen eller trapperne op til indgangen. Man kan dog ikke parkere her, så efter man har hentet sin adgangsbillet, skal man køre ned igen. Billetsalget består af en automat, som er placeret i foyeren. Ved standeren vælger man billettype på en touchskærm (140-160 cm højde). Man kan betale med mobilpay eller kort i en højde på 100-120 cm. Billetten til svømmehallen er et armbånd, som kan nås i ca. 90 cm højde. Se billederne og oplysningerne nedenfor, så du kan afgøre, om du selv kan købe din billet, eller om du skal have assistance til køb af billet.
Oversigt over Birkerød Svømmehal
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96