Ordrup Park
Ordrup Park er et åbent parkstrøg med spredte grupper af opstammede træer. Langs Ordrupvej prydes arealet om foråret af et bredt bælte med blomstrende løgvækster. Længere nede i parken er der store åbne græsplæner, og længst mod sydøst plejes et areal som en blomstereng. Der er en legeplads langs vestskellet mod kollektivbebyggelsen. Legepladsen er omkranset af en høj bøgehæk. I parkens nordvestlige hjørne ligger også en petanquebane. Desuden er der indrettet en mindre opholdsplads med kig mod trafikken på Ordrupvej. Stierne i parken har fast belægning på nogle af stierne og god fast grus på andre. Der er bænke langs stierne og flere hjørner med bord og bænke sæt. Parken er God Adgang mærket, så du kan læse mere om detaljerne på faktaarket nedenfor.
Kørestolsbrugere
Gang-, arm- og håndhandicappede
Synshandicappede
Hørehandicappede
Personer med astma og allergi
Udviklingshandicappede
Personer med læsevanskeligheder
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96