Ortopædkirurgisk Klinik ved Søerne
Ortopædkirurgisk Klinik ved Søerne ligger på 1. sal i en etageejendom langs Rosenørns Alle. Der er ikke parkeringspladser i forbindelse med klinikken og der henvises til de offentlige parkeringsarealer i området. Døren ind i opgangen skal åbnes manuelt indad og har en fri passagebredde gennem døren på 79 cm. Indgangsdøren henstår aflåst og åbnes ved af indtaste den 4-cifrede kode, som klinikken har udsendt forud for konsultationen. Koden indtastet på panelet, som er opsat til venstre for døren i 135 cm højde. Ved indgangen ind i opgangen er der et trin (12 cm højt) og derefter 6 trin på en trappe i opgangen op til en minielevator, som kører til 1. sal, hvor klinikken ligger. Elevatoren har et indvendigt mål på 115 cm i bredden og 85 cm i dybden. Elevatoren vil kunne benyttes af stående og med hjælpemidler, der ikke fylder noget eller kan klappes sammen. Alternativ kan man benytte trapperne i opgangen hele vejen til 1. sal (håndliste i den ene side). Klinikken er indrettet med et patienttoilet, som dog ikke opfylder de nuværende krav til et tilgængeligt-/handicaptoilet.
Oversigt over Ortopædkirurgisk Klinik ved Søerne









Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96