Godadgang Logo

Strandpromenaden i Sønderborg

Strandpromenaden i Sønderborg
Strandpromenaden i Sønderborg
Strandpromenaden i Sønderborg
Strandpromenaden i Sønderborg

Strandpromenaden er forbeholdt gående trafik og forløber ved kystlinjen startende i vest ved Sønderborg Slot til lystbådehavnen i øst. Hele Strandpromenadens forløb byder på et smukt udsyn til Sønderborg Bugt, aktiviteterne på vandet og sæsonens havfugle. Der er flere kunstinstallationer ved Strandpromenaden. Der er tale om egnens mest benyttede rute til spadsereture - hvor også råt vejr byder på specielle oplevelser. Strandpromenaden er opbygget med belægningssten og tillader færdsel for alle mobilitetsgrupper. I hele forløbet er der med passende afstande hvilebænke. På kajen vest for slottet er der en toiletbygning, som også rummer et handicaptoilet. Her er der afmærket to båse til handicap-parkering - dog kun til personbiler og ikke handicapbusser. P-området på kajen vest for slottet er delvist brostensbelagt. Herfra fører en lille brostensbelagt rampe op til en grussti, der leder til Strandpromenaden. Der er et ishus på Strandpromenaden - her er der også et handicap-toilet i toiletbygningen. Over for Vikingeklubben findes én afmærket P-Plads, der kan rumme en handicapbus ( de angivne GPS-koordinater er til denne P-plads ). Herfra er der befæstet sti uden niveauforskelle over til Strandpromenaden. Nær lystbådehavnen er der et større P-areal ved den gamle spejderhytte - uden afmærkede handicappladser. Herfra er der en jævn sti over til Strandpromenaden - kun delvist befæstet. På lystbådehavnen findes mindre cafeteria med udendørs servering med adgang for alle mobilitetsgrupper. Når oplægspladsen ved lystbådehavnen ikke er fuld af både, kan der også parkeres her.

Oversigt over Strandpromenaden i Sønderborg

Kort over området

Klik på "alle" eller en gruppe for flere detaljer
Information ALLE
Kontaktinformationer
AdresseStrandparken ., 6400 Sønderborg

Hjemmesidewebkort.sonderborg.dk/billeder_root/godadgang/Strandpromenaden.pdf

Ulla Kramer

Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.

info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96