Oplev det smukke bybad i Skanderborg
10-08-2023
Skanderborg har fået et nyt bybad, som ligger ude i Skanderborg sø ud for Kulturhuset Skanderborg midt i byen. Bybadet er et multifunktionelt samlingssted for borgere i Skanderborg og omegn.
Bybadet består af et inderbassin, udspringsplatform, solterrasser, sauna, ”Multirum”, kano, kajak- og SUP-faciliteter og en flydebro. Der er ramper til bassinet og til området udenfor broen på den sydlige side og til alle faciliteter på broen. Der er omklædningsfaciliteter og toilet ude på anlægget både til sommergæster og til vinterbadere.
Man kan komme ned til Bybadet via kulturhuset, hvor man via en indendørs elevator og en udendørselevator kommer ned til Bybadet. Bybadet kan opleves hele året og er en smuk, naturnær oplevelse.
Bybadet er god adgang registreret og du kan læse mere om detaljerne og adgangsforholdene via præsentation, som du finder her.
Ring eller skriv til os, hvis du har en virksomhed eller en bygning, som skal God Adgang mærkes.
info@godadgang.dk - tel. 51 34 35 96